Countdown/Kalenderlys
"AHNE KALENDERLYS/NEDTÆLLINGS LYS ANNO 2024
Sidste år var I så ivrige efter at købe kalenderlys, at I var klar allerede fra slutningen af august – men vi var selvfølgelig ikke klar. I år derimod, der er vi SÅ klar! Faktisk har vi været klar siden februar (ja, vi ved godt, det er lidt sindssygt). Men hey, i år har vi ikke bare været klar med kalenderlyset – vi har også været kreative genier og designet vores helt eget skøre, skæve og farverige talrække. Den er præcis lige så fjollet som os!
Og hvor kom den skøre idé fra, spørger du? Nå, det skal jeg sige dig! Den stammer fra AHNEs søster, der til fødselsdage plejer at lave en "nedtællingskartoffel" – en kartoffel med så mange tændstikker, at den ligner et pindsvin på speed. Man fjerner en tændstik hver dag, og vupti, så har børn og barnlige sjæle pludselig styr på, hvor mange dage der er til den store dag. Smart, ikke?
Og så slog det os – hvorfor ikke lave et nedtællingslys? Du ved, som et fødselsdagslys eller noget, du kan tælle ned med til alt muligt, som ferie, chefens fyring, eller – naturligvis – julen!
Så kære MOR, nu slipper du for at fortælle ungerne (og din glemsomme mand) hvor mange dage der er til jul. For hvis du husker at tænde dit nedtællingslys (som du nok glemmer), så klarer det jobbet for dig.
Selv tak!
Mål: 5x27,5 cm - ca. 60 timers brændetid."
*Vær opmærksom på at dette er en PRE-ORDER og at lyset vil blive leveret i november.